THE SILVER DOLLAR DUKE SHOW

The silver dollar duke show

Sort/Hvid

8. - 12. december 2023

Klikkende, knurrende, knasende, som en anden Gregor Samsa er den ikke længere et menneske nu, men et kryb, og selvom jeg virkelig ikke vil, bliver mine øjne ved med at glide ned på dens uidentificerbare kønsdele.

Af: Mikkel Lund

HVAD ER DET
The Silver Dollar Duke Show er det nyeste skud på stammen i Madame Nielsens oeuvre og består af opførelsen af en række David Bowie-sange, vel som en usagt tribut til David Bowie selv. Madame Nielsen er en g(eni)al multikunstner, hvis fødselsgivne identitet døde i 2001, hvilket hun portrætterede i selvbiografien Claus Beck-Nielsen (1963-2001). Siden har Nielsen udgivet en lang række værker inden for litteratur, musik og teater. The Silver Dollar Duke Show blev oprindeligt opført på Bergen Litteraturfestival og har derefter spillet en række steder. Nu kan du i nogle dage få oplevelsen på Sort/Hvid.

VI MENER
Bare fordi du med dine 60 år langsomt må se solen gå ned over aftenlandet, er det aldrig for sent at starte et band, Madame Nielsen! Hendes stemme overgår nærmest Bowie, og allerede med hendes profetiske værk, Verdensfrelserinden, var jeg overbevist om, at Madame Nielsen kan synge intetheden så fuld, at man alligevel får fornemmelsen af, at der faktisk er noget i verden, in the center of it all. Men hun har også en forvirrende stemme, der svinger fra en maskulin, metalklar klang til en noget så feminin falset, og det bruger hun i sit opløsende projekt.

Et projekt, hvor mennesket spejler sig i skæret af sin afdøde skaber, hvis ansigt langsomt glider ud i sandet. Gennem Bowies sange spørger Nielsen os, hvad der skal komme, når idéen om mennesket, som vi kender det, forsvinder og efterlader os i et tomrum. Skulle nogen være fortvivlede, viser hun vejen som en anden messias med sit groteske væsen, der aldrig lader sig falde ned i faste kategorier, men provokerende svæver rundt i tvetydighed. Det ene tidspunkt iført kappe med stok og en hat på hovedet – det er jo et Silver Dollar DUKE Show – og det andet med en bar overkrop, kun dækket ved brystet, som om Nielsens udmagrede krop bar en barm, nogen ville finde det upassende ikke var tildækket.

Faktisk får hun mig tværtimod til at længes efter noget, der bare nærmer sig normalen for det menneskelige legeme; de lange, tynde lemmer med hud så tætsiddende på muskler og knogler, at det kunne være et ålestramt hylster; scener og vener så tydelige, at man skulle tro, de sad uden på kroppen. Kan man overhovedet betegne Madame Nielsen som levende? Som menneske? Alt ved hende sår tvivl i min forståelse af verden og tirrer min besindighed med at lade den falde ud over kanten og ned i absurditetens altopslugende afgrund.

Omgivet af medmusikanter klædt i munketøj spiller Nielsen David Bowie op i et fascinerende univers. Fortolkningerne er ganske anderledes end de originale sange, og jeg finder det især imponerende, at en trio kan fremmane så kraftigt og vellydende et lydbillede. Jeg fornemmer samtidig, at Nielsen spejler sig i Bowie, som også var en performer, der udfordrede idéer om mennesket med sit androgyne væsen. Men hun og hendes band er så vellydende, at jeg kun kan forestille mig, hvis de spillede Nielsens egne sange.

Men det stopper hende ikke i at nedbryde Bowie fuldstændigt i det mest bizarre crescendo, jeg nogensinde har set. Kun iført sit eget benede exoskelet får hun pludselig øjne som et insekt i en afmenneskelig transformation. Klikkende, knurrende, knasende, som en anden Gregor Samsa, er den ikke længere et menneske nu, men et kryb, og selvom jeg virkelig ikke vil, bliver mine øjne ved med at glide ned på dens uidentificerbare kønsdele. Som vidne til en grotesk metamorfose sidder jeg tilbage, frastødt, fremmedgjort og bekymret for, hvad jeg skal opleve i mine mareridt. Det sidste, jeg tænker, er, at Madame Nielsen er ekstremt dedikeret til sit projekt. Modig, simpelthen.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
The Silver Dollar Duke Show er udsolgt.

FOTO: Päivi Eronen